Selv under normal inflation bløder du penge

Jeg har før skrevet hvad inflation rent faktisk er og nogle af problemerne ved prisindekset. TLDR: inflation skyldes manipulation med pengemængden og er i virkeligheden højere end prisindekser kan vise. Men lad os antage at vores økonomiske uvismænd kunne formå at holde inflationen på deres mål på 2% (det kommer aldrig til at ske) og lad os så kigge på hvad det har af betydning for din opsparing gennem en levealder på 80 år (et rundt tal der stort set svarer til middellevetiden). En vare der i starten af dit liv kostede 100 kr. vil til slut koste 488 kr. 2% inflation lyder ikke af meget, men det æder din opsparing. Og det er netop det regressive ved det. Det gør sunde økonomiske beslutninger mindre rentable. Opsparing, ikke forbrug, er nemlig godt for økonomien – det driver investeringer der sætter gang i produktion og bygger solide virksomheder og dermed arbejdspladser. Forbrug og økonomisering er modsætninger, men i dag tror økonomer (blandt mange andre dumme ting) på at man må afveje mellem inflation og beskæftigelse – så helt at fikse inflationen bliver aldrig en prioritet. Og kan man holde inflationen på et tal der ikke lyder så højt eller sige den er faldende (dvs. at dine penge stadig taber værdi, bare en smule langsommere), er det ikke svært at få offentligheden til at se det som en lav prioritet.

Det at valutaen taber så meget værdi har en kæmpestor betydning for vores livsstil. For når folk ikke meningsfuldt kan spare op over længere perioder, omstiller de sig til at betragte deres økonomi ud fra et kortere tidsperspektiv. Folk budgetterer derfor i måneder – og så længe regnestykket ser ud af penge-ud < penge-ind hver måned, er økonomien god. Men det betyder også at man er afhængig af altid at have en indkomst – stigende indkomster er måden vi undgår at drukne. Der er ikke råd til længere perioder uden arbejde. Så forældre arbejder i stedet for at se deres børn vokse op; folk må arbejde mens de passer familiemedlemmer der rammes af sygdom og man må vente med at gå på pension til man undes det af systemet. Man kan også vælge at investere sine penge for at beskytte dem mod inflation. Fx kan man investere dem i obligationer og være med til at finansiere statsgæld. Eller man kan investere dem i aktier og være med til at finansiere store virksomheder der har fået monopolstatus i et ekstremt reguleret marked. Eller man kan lade en bank om at investere dem og være med til at finansiere det banksystem der skaber inflationen.

Noget andet særligt regressivt ved inflation er at det rammer skævt. Stiger prisen på et brød med 10 kr., stiger det med 10 kr. for alle. Det rammer selvfølgelig dem med færrest penge hårdest. Men der findes også det der hedder Cantillon effects. Når pengemængden udvides vil dem der er først får hænderne i de nye penge have den største fordel. De første der mærker at der er flere penge i økonomien når at bruge en masse penge til de gamle, lavere priser før priserne stiger. Det betyder ofte at banker kan købe til lavere priser end andre – som regel er de indgangspunktet for nye penge. Dvs. at ved inflation vinder dem der er tættest på centralbankerne og institutionerne, mens dem der er længst fra dem taber.

Og virkeligheden er selvfølgelig værre end mit eksempel – for inflationen er ofte højere end 2%. Du kan selv lege med en mere realistisk inflation med denne beregner fra U.S. Bureau of Labor Statistics. Godt nok er det amerikanske tal, men det giver et billede på hvor høj inflationen er i en moderne økonomi.