Unix-Filosofien og Hvorfor Din Browser Er Satan
Min foretrukne GNU/Linux-distribution er Gentoo. Gentoo har den fordel over andre Linux-distributioner, at alle programmer, du installerer gennem dens package-manager, bygges fra kildekoden. Der er mange fordele ved dette – den største er nok den hands-on erfaring, du får med dit system og med computere og Linux generelt. En anden fordel er, at når du bygger et program fra kildekoden, kan du kontrollere, at programmet rent faktisk er dét program, kildekoden beskriver og ikke bygget seperat med al mulig ekstra uønsket funktionalitet. En tredje er, at du kan specificere, hvordan programmet skal bygges – på den måde kan du få programmer uden uønsket funktionalitet, og som dermed fylder mindre og kører hurtigere og bedre justeret til din hardware. Ulempen ved at bygge software fra kildekoden er, at det tager væsentligt længere tid end at installere software på almindelig vis.
Enhver, der har sat et Gentoo-system op, ved, at det, at bygge en moderne browser fra kildekoden, er et arbejde, man lige så godt kan sætte sin computer til at udføre over natten. Det tager utroligt lang tid.
Grunden til at det tager så lang tid at bygge en browser, er, at vi i dag bruger vores webbrowser til mange flere ting end at browse webbet. I dag bruges din browser som email-klient, chat-klient, videospils-klient, nyhedslæser, video-afspiller, billedfremviser, pdf/dokument-læser, download manager, office-suite, reklamefremviser, reklameblokeringsværktøj og meget andet. Browseren er blevet din computers nye styresystem – din computer kører ikke længere bare Windows, MacOS eller Linux, den kører Chrome/Windows, Chrome/MacOS eller Chrome/Linux. De fleste mennesker bruger tilsyneladende ikke flere programmer på deres computer end en browser og Microsoft Word (gys).
Unix-filosofien: en bedre vej
Jeg vil ikke give en historielektion i Unix-filosofien, fordi det er mig komplet ligegyldigt, hvor den kommer fra. Jeg gengiver her de vigtigste punkter som beskrevet i orakelsvar fra Wikipedia:
Make each program do one thing well. To do a new job, build afresh rather than complicate old programs by adding new “features”.
Write programs to work together.
Expect the output of every program to become the input to another, as yet unknown, program.
Write programs to handle text streams, because that is a universal interface.
I et Unix-lignende system som Linux, bruger du ideelt en række mindre programmer, der hver håndterer én bestemt opgave. Dette betyder, at du dit system kan være samlet til dine behov – og ikke mere end det. Det er ikke ligegyldigt, at dine programmer gør mere end hvad du ønsker af dem – når dit system overtages af store programmer, vil der hele tiden blive tilføjet features, som du ikke bruger, og som gør programmet større og mere processor-intensivt. Dette er grunden til at computere begynder at blive langsomme, når de er nogle år gamle – ikke fordi de rent faktisk bliver langsommere, men fordi vi hele tiden kræver at de skal beskæftige sig med nye opgaver, som brugeren aldrig får noget ud af. Den sidste uge har jeg leget med at migrere en gammel PC fra Windows Vista til Gentoo. Den har 2 GB RAM (ca. 1700 MB til systemet) – halvdelen af hvad min telefon har – og den både starter og kører nu upåklageligt. Hvis ikke det var fordi min skole (og formentligt gælder dette for alle skoler i landet) krævede at jeg kørte programmer, der ikke fungerer på Linux uden en virtuel Windows-maskine eller et andet emulationslag som Wine, der oversætter Windows-systemkald til Linux-systemkald, ville det være en udmærket computer til skolebehov (særligt fordi den er panseret som en tank).
Hvordan en computer bør indrettes
Mine radikale idéer er følgende:
- Emails bør håndteres af en email-klient
- Chats bør håndteres af en chat-klient (medmindre det er Messenger eller WhatsApp – installér for Guds skyld aldrig noget Facebook-botnet på din computer)
- Nyheder bør læses i en nyhedslæser
- Videoer bør afspilles i en videoafspiller
- Billeder bør fremvises i en billedfremviser
- Dokumenter bør læses i en dokumentlæser
- Dokumenter bør skrives i tekstformat
- Osv.
Tænk hvis du altid kunne have den samme funktionalitet (som at ændre hastighed eller at generere undertekster), overalt du så en video. Tænk hvis du ikke hele tiden skulle købe en ny computer fordi den gamle holdt op med at du. Tænk hvis dine nyheder ikke blev formidlet gennem et eller andet skizoidt socialt medie-filter. Med lidt ældre (men vedligeholdt til langt over moderne standarder) teknologi er dette ikke bare muligt – det er utroligt let.
Hvorfor Unix ikke kommer til at løse browserproblemet
Ovenstående er en fornuftig måde at indrette din computer på. Men du kommer ikke uden om at skulle have en moderne browser. De alternative, minimalistiske browsere kører i virkeligheden langsommere end de moderne browsere i dag. Grunden til at det er sådan, er, at du på internettet er styret af det format, som indholdet præsenteres efter. Fordi internettet i dag er gået væk fra dets tekst- og billedbaserede rødder, er du nødt til at have en browser, der kan tage den mishandling, som moderne hjemmesider smider efter den – hvad enten det er ads og trackere, den skal blokere, underlige scripts, som den bliver nødt til at udføre på din computer for at du kan få lov til at tjekke dit coronasvar, eller gratis rektalundersøgelser, det ved lov kræves, at den rækker hånden ud gennem dit webcam og udfører på dig i den underlige dystopi, du nu lever i, så er din browser nødt til at kunne klare det. Og det betyder altså, at du bliver nødt til at have en kæmpestor og altid udvidende browser.
Løsningen på dette er simpelthen bare at undgå at bruge browseren unødigt. Migrér til en email-klient, installér en simpel pdf-læser (ikke et eller andet kæmpestort Adobe-snegleprogram – her vil du især blive overrasket over hvor meget hurtigere en simpel PDF loader end i din browser) og skriv dine dokumenter i tekstformat som en rigtig mand (for lad os bare indse det: ingen læser de her indlæg, og hvis de gør, er de mænd, og hvis de ikke er, ender de alligevel som trans-mænd).
Feeds fra sociale medier og det, der ligner (YouTube fx), kan genskabes med RSS sådan at du kan streame videoer direkte til din videoafspiller (hvis altså du har en videoafspiller, der er noget værd), mens der findes forskellige scripts, til at søge på sider som YouTube uden at bruge deres API. Selv bruger jeg kun YouTubes egentlige API, hvis jeg er nødt til at læse kommentarer, eller hvis jeg er nødt til at have en specifik kanal fremvist.
Ovenstående links er selvfølgelig alt sammen fri software.