Valdemar Bilas Side

Lærerne HADER HAM: Her er STUDIETEKNIKKEN, DE IKKE VIL HAVE, AT DU LÆRER!!! (Hvorfor jeg ikke bryder mig om skolesystemet, del 1)

Inden jeg skriver andet, vil jeg godt gøre det klart, at jeg på ingen måde bryder mig om skolesystemet. Som det ser ud i dag, er skolerne snarere konformitetsmaskiner, end de er uddannelsesinstitutioner. Mange elever er værre stillet intellektuelt, når de færdiggør gymnasiet, end de var, da de startede. Alle elever er værre stillet intellektuelt, end de havde været, hvis de havde brugt den samme mængde tid på at lære ting på egen hånd. Når det så er sagt, er det stort set umuligt at undgå skolerne i dag, så her er nogle tips til, hvordan du kan bruge mindre tid på skole og mere tid på uddannelse uden at ofre dit karaktergennemsnit eller din mentale sundhed.

Hvad fanden ved jeg?

Jeg ved endnu ikke hvad mit endelige karaktergennemsnit fra gymnasiet bliver. Foreløbigt ligger mit snit på 11,6 uden karakterbonus for mit ene ekstra A-fag (dvs. mit snit for de to første år er 11,6). Pointen er, at jeg ligger helt fint i skolen og har altid gjort det – og det er selv om jeg har brugt langt kortere tid på mit skolearbejde i gymnasiet end mange andre, der ligger lavere. Dette er ikke en guide til hvordan du kan dangdere den til et 12-tal – den bog er allerede skrevet, og den går til latterlige yderligheder som at købe opgaver på nettet. I stedet bør du lære at bruge alle dine krafter på en effektiv måde.

Bestem, hvad dit mål er

Hvor vil du gerne ligge? Der findes ikke en trylleformular, der kan give dig rene 12-taller uden noget som helst arbejde. Der er heller ingen grund til at gå efter rene 12-taller ud over forfængelighed. I 2020, var det højeste kvote 1-adgangskrav på 11,3. Desuden er de høje adgangskrav ofte kun krav til specifikke uddannelser på specifikke skoler. Som regel er der mere end en vej, der fører til Rom – adgangskravene bestemmes efter hvor overansøgt en given uddannelse er, og den mest populære uddannelse er ikke altid den bedste.

Det er meget åbenlyst, men ligger du under, hvor du vil, kan du lægge flere kræfter i dine studier (på en smart måde), og ligger du over, BØR du lægge færre kræfter i dine studier.

Det generelle mindset

Her er hvad det hele drejer sig om: Dit mål i skolen bør være at nå hvad du har sat dig for med mindst muligt arbejde, så du kan bruge din tid på noget mere fornuftigt. Du bør sætte pris på din tid – især når du har valgt at bruge dine kropsligt bedste år på hjernegymnastik. Derfor bør du hele tiden overveje, om ikke der kunne være en mere effektiv måde at opnå det, du gerne vil opnå, på.

Læs forud

Det første og vigtigste konkrete råd er dette: læs forud. Ikke som i at være sådan en eller anden stræber, der læser hele samfundsfagsbogen igennem den dag, du får den (selv om du sagtens kunne, hvis du satte dig for det), men som i at overhale niveauet som det ligger i skolen, så dit reelle skolearbejde kommer til at kræve en meget lille del af, hvad du kan. Der findes mange gode onlineressourcer til at lære noget på egen hånd, der er langt bedre end skolernes. Se evt. min side med nyttige links. Selv har min interesse for politik og filosofi hjulpet mig til mange sikre 12-taller. De fleste fag (udover de naturvidenskabelige, matematik og de praktiske fag) er en form for glorificerede samfundsfag. Det hjælper derfor at opbygge en interesse på dette område. Hvis du begynder at inkorporere idéer fra tænkere, du “ikke burde have lært om endnu”, er det svært ikke at få 12. Jeg kan kraftigt anbefale Yale’s introduktion til litteratur med den supplerende læsning, hvis du gerne vil have en reel forståelse for faget. Der findes også meget lignende materiale til naturvidenskabelige fag, se evt. /sci/-wikien, der også har forelæsninger, bøger og andet, du kan tjekke ud (jeg har kun gjort brug af noget materiale om logik herfra, så jeg kan desværre ikke verificere kvaliteten af resten). Alternativet er at bullshitte lidt ved at tage nogle af tænkerne og læse lidt rundt på Wikipedia, men risikoen for at det bliver opdaget, at du ikke har nogen som helst idé om, hvad du snakker om, er selvfølgelig højere på den måde. Middelvejen er at lytte til diskussioner, forelæsninger eller lydbøger mens du spiller Minecraft. Her lærer du langsommere end hvis du sætter dig ned for at studere, men til gengæld kan du blive ved hele dagen uden væsentlige anstrengelser. Og det er stadig langt mere effektivt end hvad end du laver i skolen.

I virkeligheden skal der ikke særligt meget læsning til at komme foran. De fleste mennesker læser intet. En enkelt side om dagen er uendeligt gange mere end intet. Jeg har både sider med foreslået læsning og ting, du kan lytte til, hvis det har nogen som helst interesse. Generelt vil jeg bare sige, at du bør bruge tid på egenhændigt at sætte dig ind i de ting, du interesserer dig for. Gør du dig kompetent på et område – uanset hvilket – skaber det en feedback-effekt, der kan hjælpe dig på alle andre områder. Både fordi du kommer til at kunne anvende din viden på måder, du ikke umiddelbart kan forestille dig, og fordi du træner dig selv i at sætte dig ind i nyt stof på en effektiv måde.

Drop lektierne

Det er selvfølgelig begrænset, hvad du kan nå, når du samtidig laver lektier på den måde, du har lært, du skal. Derfor er mit lidt kontroversielle råd at droppe lektierne. Jo færre lektier du laver, desto mere tid kan du bruge på rent faktisk at lære. De fleste lektier er bare pseudoarbejde, der holder dig beskæftiget med noget, så vi kan retfærdiggøre det massive spild, skolesystemet er. Du slipper dog ikke afsted med at droppe alle lektierne. Spørg i stedet dig selv: “Behøver jeg lave de her lektier for forstå emnet og for at deltage i undervisningen?”. De fleste læselektier bliver gennemgået fra ende til anden i timen igen, og det er som regel ikke svært at lade som om man har lavet sine lektier uden at have gjort det. Lær i stedet at navigere effektivt i dine dokumenter (se sidste afsnit), så du hurtigt kan finde svaret på et spørgsmål. Bliver der gennemgået arbejdsspørgsmål til en tekst, plejer min fremgangsmåde at være følgende:

Du behøver ikke at have svaret på alle spørgsmål for at læreren har et indtryk af at du deltager i timen. Det er meget muligt, at nogle af mine lærere har opdaget mit lille fupnummer, men det er fuldstændigt ligemeget, for det har ikke haft nogen negativ virkning på mine årskarakterer.

Generelt bør du kun lave følgende:

Og lad for Guds skyld være med at lyve om at du har lavet lektier. Siger du, at du har lavet lektier, når du ikke har, og bliver det opdaget, har du gjort dig selv mistænksom resten af året.

Drop noterne

Der er ingen grund til at tage noter i skolen medmindre læreren specifikt beder dig om det og tjekker at du gør det. Gymnasiet bør ikke være en uddannelse i stenografi. Jeg har aldrig mødt en lærer, der har trukket mig ned for ikke at tage noter i timerne. Det handler udelukkende om dine afleveringer og om at kunne deltage i timerne.

At tage noter giver dig en illusion om, at du studerer, mens de sænker dit tempo. For det første er det en dum idé nogensinde at konsultere dine noter igen. Mange læser deres noter igennem, når de skal forberede sig til eksamen. Lad være med det. Læs hellere hele pensum igennem inden du går til eksamen (de tager slet ikke så lang tid, som du tror). Konsulterer du dine noter, betyder det, at du spørger en dummere version af dig selv til råds. Har du forstået emnet i timen, er det eneste nye, du finder i dine noter, specifikke faktuelle ting, som du hurtigt kunne have slået op i dine tekster alligevel. Jeg ved ikke hvor mange gange, jeg har hørt folk sige, “der står ellers noget andet i mine noter” eller, “jeg forstår ikke helt det her, jeg har skrevet, kan du lige forklare det?”. Husk, at dine noter er skrevet med en ringere verdensforståelse end den, du har nu.

For det andet misser du dele af undervisningen fordi du har travlt med at skrive hver gang læreren så meget som hoster. Det er ikke ualmindeligt i gymnasiet at en elev råber op for at stoppe undervisningen, så de kan følge med i deres noter, eller beder læreren vente med at rydde tavlen, så de kan skrive det hele ned eller tage et billede, de aldrig ser på igen.

Nogle tager noter for bedre at kunne huske en tekst. Men tiden, du bruger på at tage noter til en tekst for at huske den er langt bedre givet ud med andre ting. Ved at skrive noter husker du måske den enkelte tekst bedre, men du træner på samme tid dig selv til ikke at huske ting generelt. Når du undlader at skrive noter, træner du dig selv i at lagre informationer i din hukommelse i stedet for at lagre dem på din computer. Du kommer til at glemme årstal, ja, men det er generelt kun til prøver og eksamener, du skal huske dem alligevel. Du bør ikke træne dig selv som en robot, der outputter et tal, når der inputtes en begivenhed. Forstå hellere begivenheden og slå tallet op inden du skal bruge det. Desuden er den tid, du bruger på at skrive ting ned, bedre givet ud med at genlæse / skimme teksten (og hellere skimme end genlæse) eller at læse noget andet for at øge din generelle forståelse i stedet. Hvis du insisterer på at træne dig selv i at huske ligegyldige ting, findes der formentligt mange husketeknikker, der er langt mere effektive end at tage noter (jeg er ikke en robot, så jeg har ikke brugt dem). Og så meget er der heller ikke at huske i skolen, når man ser bort fra visse specifikke videregående uddannelser.

Har du absolut brug for at tage noter (det har du nok ikke), anbefaler jeg følgende:

Gør et godt indtryk

Hvis der er tidspunkter, hvor det er en god idé at lave lektier, er det lige når du får en ny lærer, og lige inden du får den afgørende standpunktskarakter. Hvis førstehåndsindtrykket er godt, vil det ofte opleves som en undtagelse, at du ikke har lavet lektier, når det opdages. Og så siger det vist sig selv, hvorfor det er en god idé inden karakteren.

Allervigtigst er det at undgå, at din lærer ikke kan lide dig. Nogle lærere er ikke i stand til helt at se bort fra deres personlige mening om bestemte elever. Dette er også meget let at undgå. Udviser du hel almindelig pli samt en smule interesse for faget og undgår at forstyrre undervisningen, vil det være nok.

Der er mange, der tror, at gymnasiet handler om at “slikke røv” på læreren. Folk, der siger sådan, ligger som regel ikke i toppen af gennemsnittet. Nogle af de dygtigere studerende siger det også om sig selv, men det er som regel bare et udtryk for selvironi. Dine lærere har alle levet længere end du har, og er som regel nået over det punkt, hvor de måler sig selv ud fra en eller anden teenagers smiger. Folk, der får høje karakterer, får dem fordi de laver gode afleveringer, deltager i timerne og gør det godt til eksamen.

Red din koncentrationsevne

Dine afleveringer er det vigtigste skolearbejde, du laver. Hvis dine afleveringer ligger over det niveau, læreren forventer i gymnasiet, påvirker det både din skriftlige og mundtlige karakter gennem det indtryk, det skaber. Problemet med at skrive afleveringer er, at de fleste gymnasieelever er utroligt dårlige til at skrive. Den bedste måde at blive bedre til at skrive på, er ved at træne det med en selvkritisk indstilling. Lad være med at sammenligne det, du skriver, med noget på skoleniveau, sammenlign i stedet med ting du læser andetsteds. Ellers sammenligner du bare en lort med en lidt større lort – og her kan du kun se forskel på størrelsen frem for at kunne se, hvordan du rent faktisk kan forbedre dig.

En anden udfordring er, at mange gymnasieelever er utroligt dårlige til at koncentrere sig. Jeg vil til enhver tid anbefale, at man sletter sine sociale medier helt, i det omfang det kan lade sig gøre, men ellers bør du i det mindste vænne dig til at slukke alt, der kan distrahere, mens du skriver opgave. Dette er et meget åbenlyst råd, men det er meget få, der rent faktisk følger det. Mange elever tænker at de studerer hårdt, fordi de har siddet med en opgave de sidste 8 timer, men opnår utroligt lidt fordi de hele tiden afbryder deres skriveproces ved at tjekke sociale medier.

Ignorer sTuDiEtEkNiK

De fleste gængse råd om studieteknik handler om at tage pauser på bestemte tidspunkter, tage flere noter, evaluere hver gang der går 30 sekunder eller lave en hel masse ubrugeligt organiseringsarbejde. Jeg er meget skeptisk over for alle disse råd. Du behøver intet af det. Her er alt, du behøver vide om studieteknik:

Du ved formentligt allerede, hvad du skal nå, hvad du skal gennemgå for at nå det, og hvor lang tid du har tilbage. Det handler bare om at gøre det.

I skrivende stund har jeg skrevet, hvad der svarer til 5,5 normalsider. Min eneste pause har været en kort frokost. Jeg er langt mindre træt af at skrive, end hvis jeg havde strukket skriveprocessen ud over 8 timer, fordi jeg hele tiden skulle tage arbitrære pauser for at evaluere, eller hvis jeg havde gemt resten til næste dag, fordi jeg havde nået min prædefinerede kvote.

En anden faldgrube er at game-ificere sin studietid ved at fylde den ud med at tage små sjove quizzer eller lege ordlege. Det er bare endnu en måde at undgå at lave det hårde arbejde, og det svarer til at tro, at man lærer et sprog ved at spille Duolingo.

En anden ting, jeg er meget skeptisk over for, er studiegrupper. At mødes med sin studiegruppe er mere en social sammenkomst end det er at studere. I forhold til at fordybe sig i stoffet alene, er gruppearbejde en meget ineffektiv måde at lære på (med mindre det, man studerer, er noget, der i sin natur kræver flere mennesker – som sammenspil i musik eller holdsport). Idéen om at man lærer af hinanden fungerer ikke, når begge parter studerer det samme på samme niveau. Når man har samme viden, kan man ikke supplere hinanden på den måde, som det er tiltænkt. Selv hvis din gruppe er effektiv (hvilket er yderst sjældent), er gruppearbejdet ikke mere end et kunstigt benspænd. Alle de små operationer, du normalt klarer i dit på millisekunder selv, skal først omsættes til verbal kommunikation, før gruppen skal nå til enighed. Gruppearbejde er som at gå med benene bundet fast til en ven – uanset hvor mange platituder, vi retfærdiggør det med, er det mere en koordinationsøvelse, end det er en effektiv måde at gå på.

Hold dig fra udvalg og ATU

Måske er det bare min egen bureaukratiallergi, der taler her, men jeg vil på det kraftigste fraråde at gå med i udvalg eller gøre brug af “tIlBuD” som ATU (Akademiet for Talentfulde Unge). Jeg har i min gymnasietid været med i et enkelt udvalg i lydmandsøjemed, hvilket var et utroligt demoraliserende tidsspilde. Det viste sig at udvalget kun var sat op med det formål at give vores totalt banale og åbenlyse betragtninger videre til en arbejdsgruppe, som skulle betragte videre før det overhovedet kunne komme på tale at implementere nogen egentlig løsning.

Mange elever med høje karaktergennemsnit tiltrækkes af udvalg ud fra en slags implicit arrogance, der fortæller dem, at de bliver mere dannede mennesker eller får et bedre CV af at være med i et udvalg. Udvalgene gavner dig kun hvis du forsøger at sælge dig selv som en head-girl stræbertype, som skal opretholde et indtryk af pligtopfyldenhed ved at engagere sig i skolen. Og hvis du har fået noget som helst ud af dette indlæg, er dette ikke dig. Udover dette bidrager udvalgene kun til at opretholde et system, som i forvejen er dybt korrupt (mere om dette i fremtidige indlæg).

Jeg bryder mig heller ikke om ATU og har selv undgået det. Jeg har ikke været til deres seminarier, men mit indtryk af det, er at det består af eksperttyper eller ph.d.-studerende, der fortæller om et eller andet pop-akademisk emne. ATU kan måske lære dig nogle ting, men du lærer langt mere af at sætte dig ned for at læse det, eksperttypen har læst. Det er lettere end du tror. De eneste grunde til at overveje ATU er sociale, men det ligger uden for mit interessefelt.

Hvis du kan finde et udvalg eller et tIlBuD, hvor du får lov at varetage konkrete arbejdsopgaver med minimalt opsyn, kan det være en god idé. Selv har jeg været lydmand gennem min gymnasietid, og det har lært mig mere og åbnet flere døre for mig en alle de andre fag tilsammen, da jeg fik lov til at sætte mig ind i alting alene. De fleste vidste ikke rigtigt at vi eksisterede, og resten vidste ikke noget om lydteknik, hvilket har betydet at vi selv har stået for alting.

BONUSAFSNIT: Bliv ven med din computer

Du kan gøre alting meget lettere for dig selv ved at gøre dig lidt mere fortrolig med din computer. Du behøver ikke være en eller anden hackerman, der taster 2000 ord i sekundet og ikke kan tåle dagslys, men at kunne operere sin computer med en nogenlunde hastighed sparer dig utroligt meget tid – og specifikt sparer det tid i de perioder, hvor du har mindst af det.

Det første, du bør gøre, er at lære at taste ordentligt. Lær tifingersystemet – der er masser af ressourcer til dette på nettet. Så snart du er på et niveau, hvor du kan taste nogenlunde med ti fingre, kan du begynde at gøre det ved dine almindelige, daglige operationer. Herfra går der ikke meget lang tid før du overhaler din oprindelige hastighed – og herfra er der kun fordele at høste. I det store hele er det en tidsinvestering på nogle timer, som sparer dig tid, når du senere har mindre af den.

Det andet er at erstatte sløve programmer med programmer, der kører hurtigt. På den måde kan du hurtigere navigere til de rigtige steder, når læreren lige stiller dig et spørgsmål, du er i tvivl om, eller bare generelt, når du skal finde informationer. Her er en liste over programmer, du bør bruge, som på ingen måde er svære at betjene:

Installér i det mindste pdf-læseren og videoafspilleren. Tiden du sparer er ikke bare et eller andet hackerman-nitpick, der sammenlagt sparer dig 2 sekunder på 5 år.

Jeg anbefaler at du installerer dine programmer gennem en package-manager som Chocolatey (eller Homebrew til Mac). Se min guide, der viser, hvordan man gør.

Det ultimative computer-life-hack til skolebrug er dog følgende:

Gratisversionen af denne pdf-læser har nemlig OCR-funktion. OCR står for Optical Character Recognition og er en funktion til at genkende bogstaver i en scannet pdf, hvor man ikke kan søge i teksten. Tag din ubrugelige pdf, kør OCR på den, og vupti – nu kan du søge efter svarene i teksten. Der findes også andre frie OCR-løsninger som Tesseract, men disse er ikke for sarte sjæle. Til generel pdf-fremvisning anbefaler jeg dog stadig SumatraPDF, da det er et hurtigere program.

Jeg har også en guide til at scanne dokumenter med din telefon, hvis det er noget, du nogensinde kommer ud for at få brug for.

Sørg også for at du bruger søgefunktionen hyppigt. I din browser og i SumatraPDF er søgning bundet til CTRL+F. Windows’ indbyggede søgefunktion er bundet til WIN+S og er som regel den hurtigste måde at finde og åbne en fil eller et program.

Hvis du har mod på det, kan du også binde dine mest brugte mapper / programmer til bestemte tastkombinationer med AutoHotkeys. Det kræver at du laver et script, men syntaksen til at binde noget til en tast, kan du lære på 5 minutter på YouTube. Det er fx en god idé at gøre det med den mappe, hvor du har dine skolefiler.

Til at søge på nettet har Chrome-baserede browsere en funktion, der hedder “Manage search engines”, hvor du kan definere genveje til at søge på bestemte sider. Hvis jeg fx skriver :o før mit søgeord, søger den på ordnet.dk, :yt søger på YouTube, :wd på den danske Wikipedia, :we på den engelske Wikipedia, osv.

En sidste ting, jeg gør, er at have et digitalt bibliotek offline på min computer. Hører jeg om en bog, der interesserer mig, og kan jeg finde en digital kopi af den, gemmer jeg den på min computer. På den måde kan jeg finde den frem og referere til den i skriftlige eksamener, hvis jeg finder en parallel til den. Ofte starter jeg bare med at se mit bibliotek igennem for at finde inspiration til en vinkel, når jeg skal skrive en opgave.

Fordi et indlæg skal have en afrunding

Der er sikkert mange andre små ting, jeg gør, som jeg har glemt. Hvis jeg kommer i tanke om andet, opdaterer jeg måske indlægget. Følg evt. min blog med RSS for at blive notificeret, hvis jeg opdaterer indlægget.

Udover det, har jeg besluttet, at dette bliver det første af en række indlæg, hvor jeg forklarer min ærgrelse over skolesystemet som det ser ud i dag.