Sådan finder du ordentlige materialer til din research
Ét af de mange problemer ved skolerne, er at de fodrer eleverne en masse materiale af utroligt lav kvalitet. Det samme problem vil man opleve, hvis man forsøger at søge informationer på nettet. Jeg kalder dette Duolingo-problemet. Læringsmaterialer, herunder bøger, hjemmesider, kurser, apps mv., appellerer i stadigt stigende grad til laveste fællesnævner. Det materiale, der er lettest at finde i dag, forsøger at være tilgængeligt og "for alle", hvilket resulterer i, at den egentlige informationsværdi bliver lavere. I stedet for at gøre den indholdsmæssige værdi højere, fokuserer de, der producerer læringsmateriale, på at forsøge at gøre det "sjovt" at lære; i stedet for indholdet får du overbrugte wordpress-templates og vektorgrafiklogoer. Jeg kalder dette Duolingo-problemet, da Duolingo er et godt eksempel på en hjemmeside / app, der er blevet utroligt populær på trods af at der ikke rigtigt er nogen, der lærer at tale sprog særligt godt gennem den. Det er form over indhold, der ikke har andet til formål end at konkurrere med TV'ets og internettets hyperaktive stil for at kunne tjene en skilling på moderne dopamin-junkier, der ønsker at føle sig mere "produktive" uden at foretage sig noget mere produktivt end at æde digital junkfood. Det er vigtigt at forstå, at hvis man aldrig bevæger sig ud i den dybe ende, lærer man aldrig at svømme.
Så jeg vil nu demonstrere forskellen på gode og dårlige lærematerialer, og gennemgå hvordan man laver ordentlig research, eftersom de institutioner, der burde have gjort dette, totalt fejler deres opgave.
Godt og dårligt materiale
Jeg vil give nogle fra linux- og computerverdenen, da jeg efterhånden er nogenlunde velbevandret i dette emne. Emnet er ligegyldig, det er kun for at demonstrere forskellen på god og dårlig information. Se på følgende to links:
https://www.edx.org/learn/linux
Første link er god information, andet link er pæn, men passionsløs information, som forsøger at sælge dig noget. Du skal lede efter læremateriale (både i bøger og på nettet), der er som første link frem for andet.
Det første link er svært at finde. Jeg fandt det gennem en anden linux-entusiasts YouTube-kanal, og ved ikke hvordan jeg ellers ville have fundet det. Det andet link fandt jeg ved at søge "learn linux" på nettet. Generelt handler det om at finde mennesker, der promoverer ordentligt materiale, og så bruge det som omdrejningspunkt til at finde mere materiale. Til dette er folks personlige hjemmesider og YouTube-kanaler ofte ret gode – vær dog stadig opmærksom på Duolingo-problemet.
Hvad så med bøger? Her er to eksempler fra samme verden:
http://skiesanduniverses.org/resources/The_C_Programming_Language.pdf
https://www.amazon.co.uk/dp/B01IRGB6MY?geniuslink=true
(Du kan se et eksempel på den anden bogs indhold ved at vælge kindle-versionen og trykke "look inside" på Amazon) Første bog har været standarden siden den blev skrevet, anden bog er Duolingo-lort. En anden vigtig pointe at illustrere her er, at ældre materiale som regel er bedre. Dette er hvad Nassim Taleb kalder Lindy-effekten: jo længere noget har eksisteret, desto længere vil det sandsynligvis eksistere, da tid fungerer som et filter for dårlige idéer. Der er en grund til at vi stadig læser de samme gamle bøger, mens nyere bøger, der har til formål at forklare dem, konstant udskiftes. Samme effekt kan ses på teknologier: stole, skabe og tallerkener kommer sandsynligvis til at være brugt længere end e-scootere.
Sidste eksempel bliver på to YouTube-kanaler:
https://www.youtube.com/c/connermcd/videos
https://www.youtube.com/c/NetworkChuck/videos
Efterhånden burde du have fanget humlen, men hvis det ikke står lysende klart endnu, er første kanal god, mens den anden kanal er fængende. Misforstå mig ikke, en kanals værdi afhænger ikke af ikke at være stylet, men ofte går et overdrevent fokus på formen hånd i hånd med lav kvalitet.
Hvor man finder godt materiale
Efter at have forklaret forskellen på gode og dårlige lærematerialer, er det kun passende, at jeg giver en forklaring på, hvor man finder det gode materiale. Det sværeste her er at gå fra ingenting til noget. Når først du har fundet noget materiale, kan du bruge litteraturlister, links, anbefalinger mv. som omdrejningspunkt til at finde yderligere materiale.
Wikipedia
På trods af sit ry, er Wikipedia et okay sted at starte. Det er selvfølgelig sandt, at alle kan skrive, hvad de vil på Wikipedia, men det er også sandt, at Wikipedia-brugere er utroligt autistiske omkring stilen og indholdet på hjemmesiden – det ved man, hvis man nogensinde har kigget på "talk-siden" til en større Wikipedia-artikel. En anden god ting ved Wikipedia er, at artiklerne ofte har en nogenlunde niveau. Det står i hvert fald klart, hvis man forsøger at læse om teknologier på Wikipedia – disse artikler er ikke altid lette at læse.
Den korrekte måde at bruge Wikipedia på er dog ikke at læse artiklen for at lære om et emne. Brug i stedet Wikipedia som et slags skattekort. Wikipedia har ofte utroligt lange lister med eksterne links, citationer og litteraturhenvisninger. I disse henvisninger er der ofte meget god information at hente. Jeg har endda nogle gange oplevet at finde links til originaltekster, jeg ikke har været i stand til at finde andre steder end gennem Wikipedia.
wiby.me
En lidt alternativ, men utroligt undervurderet søgemaskine er wiby.me. Wiby indekserer minimalistiske hjemmesider – det vil sige, at der er en stor overvægt af personlige hjemmesider, hvor folk ofte skriver gode guides om mange forskellige ting. Udover det, har folks personlige hjemmesider ofte links til andre hjemmesider med andet materiale.
4chan
Uanset hvad man mener om siden, er der meget godt materiale at finde på 4chan – både i form af bøger og hjemmesider. 4chan har mange meget autistisk passionerede mennesker, og har derfor ofte meget materiale, der ligner de første links i mine eksempler frem for Duolingo-materialet. 4chan er derfor som regel mit startsted, når jeg skal lære nyt. Informationerne ligger ikke i selve trådene – du behøver ikke læse gennem diskussionen på siden, men i "stickyen" og i "general-tråde". 4chan er opdelt i forskellige "boards" efter interesser / emner. Nogle af de mere interessante boards til vores formål er bl.a. /lit/, der er dedikeret til litteratur / filosofi, /sci/, der er dedikeret til STEM, og /his/, der er dedikeret til historie og humaniora. Stickyen er den øverste, fastgjorte tråd, der som regel fastslår reglerne for boardet og samler nogle resurser relateret til boardets emne. På /sci/ ligger der fx et link i stickyen til denne hjemmeside med links til læremateriale inden for alle STEM-discipliner. På /lit/ ligger der et link til en wiki der bl.a. indeholder forslag til læsning opdelt i emner.
Udover stickyen, har jeg nævnt general-trådene. Du kan bruge boardets søgefunktion til at søge efter "general" og se om nogle af trådene har interesse for dit emne. Den første post i disse tråde vil indeholde en samling af links og materiale relateret til emne. Her er fx et link til teknologi-boardets general om musikproduktion. Det første link i den øverste post er en utroligt god samling af musikproduktionsrelaterede links.
En vigtig ting at vide om 4chan er, at tråde forsvinder efter noget tid. Der findes forskellige sider dedikeret til at arkivere 4chan-boards, så man kan slå gamle tråde op igen. I skrivende stund lader det mest opdaterede arkiv til at være Archived.Moe.
Udover 4chan findes der mange obskure forummer på internettet med god information. Det kan derfor være en idé at starte med at lede efter et forum frem for en kilde. Generelt er forummer dedikeret til mere specifikke interesser bedre, da det oftere er her, autisterne lever.
Google og co.
Google kan være en hjælp, hvis man kan finde ud af at søge ordentligt. En ordentlig søgning bruger så specifikke nøgleord som muligt og gør desuden brug af operatorer. Jo mere specifik din søgning er, desto bedre muligheder har du for at undgå Duolingo-materiale og finde det, du søger. Operatorer er specifikke kommandoer, man kan give til Google og mange andre søgemaskiner for at filtrere resultater. De 3 vigtigste er AND, OR og . Søger du fx på "fodbold AND håndbold", dukker der resultater op, der indeholder begge ord. Søger du på "fodbold OR håndbold", dukker der resultater op, der enten indeholder ordet fodbold eller ordet håndbold. Du kan fx bruge denne til at inkludere almindelige synonymer for det, du søger efter. Operatoren * fungerer som et wildcard. Det vil sige, at søger du fx "krimin", dukker der resultater op, der indeholder ord, der starter med krimin – det vil sige kriminel, kriminelle, kriminalitet, kriminalforsorg osv. Her er nogle links til lister med søgeoperatorer:
- https://web.archive.org/web/20070623131452/http://dumblittleman.com/2007/06/20-tips-for-more-efficient-google.html
- http://www.googleguide.com/
Google Scholar (og SciHub)
Det vigtigste Google-produkt, når det kommer til research, er ikke deres standardsøgemaskine, men deres søgemaskine for akademiske artikler, Google Scholar. Her får du serveret links til videnskabelige / akademiske artikler. Du kan se hvem, der har skrevet dem; hvor mange gange, de er citeret og af hvem; hvem, der har udgivet det, og ofte også et link til den fulde artikel. Udover det kan du hente informationer til brug med citationssoftware som BibTeX til at lave automatiske referencer. De fleste artikler i dag er dog bag en paywall. Støder du på sådan en, er der dog råd for det. Det første, du kan gøre er, at tjekke om der findes en open-access version af artiklen. Alle videnskabelige artikler har et doi-link (fx https://doi.org/10.1007/978-3-319-66399-9_25). Her er nogle forskellige links, hvor du kan søge efter open-access-artikler enten med doi eller almindelig nøgleordssøgning:
- https://core.ac.uk/
- https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/
- https://dissem.in/
- https://unpaywall.org/
- https://openaccessbutton.org/
- https://www.scienceopen.com/
- https://doaj.org/
Findes der ikke en open-access-udgave (eller gør der, men du gider ikke lede efter den 100 forskellige steder), kan du i stedet omgå paywallen med SciHub. SciHub er ikke lovligt, men love mod piratkopiering håndhæves ikke rigtigt i Danmark. Desuden er der ikke noget umoralsk i at piratkopiere, men det er et emne for et andet indlæg. Jeg vil ikke linke til SciHub her, da den ofte bliver taget ned og linket derfor hele tiden skifter. Men det er meget let at finde et aktivt link ved en simpel internetsøgning. Det eneste, man skal gøre for at få adgang til en artikel, er at paste doi-linket ind i søgefeltet i SciHub. SciHub giver dig derefter materialet i pdf. SciHub kan være blokeret af din internetudbyder. I så fald kan du prøve at finde et nyt link, bruge en gratis VPN, eller bruge Tor.
Du kan tjekke om den journal, artiklen er udgivet i, er mainstream ved at slå den op i Clarivates Master Journal List. Desuden er det let at søge sig frem til andre metrikker som journalens impact-factor.
Andre nyttige Google-redskaber
Her er nogle andre nyttige Google-redskaber til informationssøgning:
- Google Dataset Search (søgning efter datasets)
- Google Public Data Explorer (søgning efter offentlig data)
- Google Arts & Culture (til at søge efter kunstværker)
- Google Books (til at søge efter bøger, har mange bøger indscannede)
- Google News
- Google News Archive (til at søge efter arkiverede nyhedsartikler)
- Google Patents
- Google Ngram Viewer (viser hvor mange gange din søgning årligt er repræsenteret i kilder trykt mellem 1500 og 2019)
- Google Trends (viser hvor mange gange noget er søgt efter)
Digitale kilder og ebøger
Udover SciHub til at finde akademiske artikler, er der mange andre sider, hvor du kan finde digitalt materiale. Her er en liste med nogle forskellige sider:
- Archive.org - Diverse arkiveret materiale
- Librivox - Lydbøger af varierende kvalitet
- Project Gutenberg - Lovlig samling af bøger online
- Open Library – samme som ovenstående
- Libgen - piratkopierede ebøger (linket kan være dødt ligesom med SciHub)
- z-lib - samme som ovenstående (lukket, findes muligvis stadig gennem TOR)
- Annas Archive – den nye bedste side at finde bøger online efter z-libs død
- #bookz - samme som ovenstående, men som IRC-chat
Bibliotekshjemmesider
På dit lokale biblioteks hjemmeside, kan du mere end at søge efter materialer tilgængelige på biblioteket. Dit bibliotek kan formentligt give dig adgang til forskellige databaser o.l., som du ellers skulle betale for. Fx har mit lokale bibliotek bl.a. adgang til Infomedia, som giver dig mulighed for at læse nyhedsartikler bag en paywall, fra bibliotekets computere. Jeg kan også få adgang til forskellige digitale arkiver gennem mit bibliotek – jeg kan endda tage gratis teoriprøver til kørekort (hvilket jeg ville ønske, at jeg havde vidst dengang jeg tog kørekort).
Skal du bruge materiale, der ikke findes på dit lokale bibliotek, kan du bestille det hjem gennem bibliotek.dk.
Universitetshjemmesider
Det er ikke kun studerende på universiteter, der kan gøre brug af universiteternes biblioteker. Formentligt kan du oprette dig som låner uden for universitetet på universitetets hjemmeside. På mit lokale universitet, kan man, hvis man er oprettet som låner, afhente materialer på adressen. Digitale ressourcer er dog kun for ansatte / studerende. Leder man efter specifikt materiale, kan det derfor være en idé at søge efter den i nogle af universiteternes biblioteker.
Wayback Machine
Finder du en hjemmeside med et dødt link, kan du slå det op på en arkivside. Den største af disser er Archive.orgs Wayback Machine. Her kan du se forskellige versioner af siden fra forskellige datoer, hvis der altså er nogen, der har arkiveret den (hvilket der ret ofte er).
Education for all
En del af de store ivy-league-universiteter har frit tilgængelige online-forelæsninger – ofte med supplerende materiale, eller beskrivelse af lærebøger, som du kan finde andetsteds. En side, der samler dette er Education For All. Det kan være en smule svært at navigere i, men som regel kan du downloade en zip-fil eller lignende med materialet i html-format. Led efter filen, der hedder "index.html" og åben den med din browser, så du kan navigere i materialet som en almindelig hjemmeside. Nogle gange skal man finde videoerne af forelæsningerne på nettet – som regel ligger bare på YouTube.