Kaffeelskere elsker at efterrationalisere deres kaffeafhængighed

Ifølge det første søgeresultat indeholder en gennemsnitlig kop kaffe 95 mg koffein, mens en Red Bull indeholder 111 mg koffein. Kaffe indeholder omkring 12 mg koffein pr. ounce (1 ounce er ca. 30 ml), mens en gennemsnitlig energidrik indeholder 10 mg koffein.

Alligevel ses det som "voksent" at drikke kaffe – kaffeelskere elsker at pådutte andre at de skal "lære at drikke kaffe", mens at drikke energidrik er noget der hører svedige, behårede teenagegamere til. Tager du kaffen væk fra kaffeelskeren, oplever han i de fleste tilfælde abstinenssymptomer (ekstrem træthed, hovedpiner osv.) – mange kaffeelskere snakker faktisk pralende om at de slet ikke ville kunne stå op om morgenen hvis de ikke fik deres kaffe – mens energidrikkeren kun mærker sit hjerte slå i en normal rytme igen, hvis han ikke får sin energidrik.

Hvis kaffe er så fantastisk, hvorfor er energidrik så ikke? Nogle vil måske pege på sukkerindholdet, men hvad er så forskellen på at drikke energidrik og at drikke kaffe med sukker? Kaffeelskere i fornægtelse vil måske, for at virke som om de er konsekvente i deres holdninger, påstå at de synes kaffe med sukker er lige så slemt som energidrik, men hvis de virkeligt mærker efter, vil synet af en kaffe-med-sukker-drikker og en energidrikker formentligt ikke vække samme følelse i dem.

Andre vil pege på studier der viser positive helbredsmæssige effekter ved at drikke kaffe – men det er kun en efterrationalisering. Jeg vil ikke kommentere på selve studierne her (faste læsere vil nok kunne gætte sig til min holdning til den type "studier"), jeg vil blot pointere at folk ikke begynder at drikke kaffe på grund af en eller anden vag helbredsmæssig effekt. Folk drikker kaffe fordi alle andre gør det og fordi de gerne vil optage kaffedrikkeræstetikken i deres skrøbeligt konstruerede identiteter. Det handler om at være "typen der drikker kaffe", for det er sejere end "typen der drikker energidrik". Kaffe er populært fordi moderne mennesker er oversocialiserede og bruger længere tid på at tænke på sig selv end noget andet i verden (blogindlæg om dette følger).

I virkeligheden er kaffe intet andet end en afhængighed – og afhængighed er et onde i sig selv og bør undgås. Men i den moderne op-er-ned-og-ned-er-op-verden, er alle laster – porno, computerspil, alkohol, hash, overforbrug – naturlige og gode, man praler med det man er dårlig til ("jeg er rigtig dårlig til matematik og til at lave mad, og så SKAL jeg bare have min kaffe, ellers kan jeg slet ikke stå op, tihi"), og det er bagvendt puritansk at påstå at mennesket er friere og bedre stillet uden sin kemiske lobotomi. Man skal jo også "leve lidt", for det afhængige forbruger lønseddel-til-lønseddel-liv er åbenbart langt sjovere end at opnå noget meningsfuldt.