Drop startkommaet!

Retskrivningsordbogen anbefaler at undlade at sætte startkomma i de tilfælde hvor det er valgfrit (og desuden følge samme praksis indenfor samme tekst, hvad end man vælger). Da der ikke gives nogen begrundelse for dette i Retskrivningsordbogen, vil jeg her forklare hvorfor jeg mener at det er et godt råd at følge (og hvorfor Retskrivningsordbogens bud om samme praksis indenfor samme tekst er dumt). I skolen opfordrer de fleste dansklærere alligevel eleverne til at sætte startkomma fordi det er lettere. På den måde behøver eleven ikke at skelne mellem sætningstyper, men bare sætte komma hver gang der er nyt grund- og udsagnsled. Dette virker klart lettere, men giver bare flere problemer i den lange bane.

Hva' for en sætning?

For at forstå hvad startkomma er for en størrelse, skal vi kende til ordene ledsætning (også kaldet bisætning), hovedsætning, helsætning og helsætningsstamme (også kaldet helsætningsdel). En helsætning kan indeholde ledsætninger. En helsætningsstamme er den del af en helsætning med ledsætninger som ikke er ledsætninger, dvs. det der står tilbage i en helsætning når ledsætningerne er fjernet. Kan en helsætningsstamme ikke stå alene, kalder man det forresten en sætningsrest. Hovedsætning kan bruges som synonym for enten helsætning eller helsætningsstamme. Og en ledsætning er en sætning som er led i en anden sætning. Lad os tage et eksempel for at tydeliggøre. Se på sætningen:

Han lovede at han ville komme hvis han fik tid.

"Han lovede at han ville komme hvis han fik tid" er en helsætning (nogle kalder dette en hovedsætning) mens "at han ville komme" og "hvis han fik tid" er ledsætninger; "at han ville komme" er genstandsled til "Han lovede" mens "hvis han fik tid" er et adverbialled hørende til ledsætningen "at han ville komme". Fjerner man ledsætningerne fra helsætningen får man helsætningsstammen. Dvs. at "Han lovede" er helsætningsstammen (nogle kalder dette hovedsætningen). Da helsætningsstammen "Han lovede" ikke kan stå alene, er det tilmed en sætningsrest. For at opsummere: "Han lovede at han ville komme hvis han fik tid." er en helsætning bestående af helsætningsstammen "Han lovede", som er en sætningsrest, samt ledsætningerne "at han ville komme" og "hvis han fik tid".

Hovedregel: fast slutkomma, valgfrit startkomma

Når man har at gøre med ledsætninger skelner man mellem startkomma og slutkomma. Forskellen er meget simpel: Startkomma sættes før ledsætningen mens slutkomma sættes efter ledsætningen. Der sættes altid komma mellem helsætninger der ikke er adskilt med punktum. Det vil sige at sætter man startkomma, behøver man ikke kende til nogle af disse udtryk – man kan bare sætte komma hver gang der er to sætningsdele (hvis ikke der allerede er et punktum). Og det er også derfor at det er blevet så populært at sætte startkomma.

Problemet med startkommaet

I artiklen "Trap ned fra startkommaerne" (udgivet her) citerer Ole Ravnholt det norske sprogråds hjemmeside:

Husk at vi setter komma for at det skal bli lettere å lese, ikke for at det skal bli vanskeligere å skrive.

Problemet med startkommaet er at man kommaterer en tekst i stykker, hvilket ikke gør den lettere at læse, og så bliver det også sværere at skrive, for mange af startkommaerne er helt stumme, mens slutkommaerne (og øvrige kommaer som både skal sættes hvis man bruger startkomma eller hvis man ikke gør) næsten altid er intuitive og kan høres i oplæsningen.

Prøv for eksempel at læse følgende sætning med startkomma op, mens du udtaler kommaerne som pauser:

Skønt man siger, det bliver regnvejr, når svalerne flyver lavt, vil jeg nu løbe an på, at det bliver tørvejr hele dagen, og at stævnet kan holdes.

Udtaler man kommaerne bliver oplæsningen helt unaturlig. Og fjerner man kommaerne fra sætningen er der heller ikke nogen betydningsmæssig forskel. Så hvis man ikke udtaler alle kommaerne og de ikke har nogen betydningsmæssig funktion, hvorfor i alverden er de der så? Ren grammatisme! Prøv nu at læse samme sætning (her skrevet uden kommaer) op med naturlige pauser:

Skønt man siger det bliver regnvejr når svalerne flyver lavt vil jeg nu løbe an på at det bliver tørvejr hele dagen og at stævnet kan holdes.

Tillykke, du har nu lært at sætte komma uden startkomma! I hovedtræk skal der bare sættes komma der hvor du trækker vejret (så er der en masse andre principper som ellers er fælles uanset om du sætter startkomma eller ej):

Skønt man siger det bliver regnvejr når svalerne flyver lavt, vil jeg nu løbe an på at det bliver tørvejr hele dagen, og at stævnet kan holdes.

Det er min påstand at det er langt lettere at sætte komma uden startkommaerne. Det giver dig nemlig frihed til at skrive frem for hele tiden at skulle vise at du har identificeret en sætningsdel. Skriver du på computer, er kommatasten også en utroligt irriterende tast hele tiden at skulle ramme. Og lige så forstyrrende som det er at skulle ramme kommatasten, så forstyrrende kan startkommaerne være i en tekst. Bl.a. sættes der startkomma foran ledsætninger som hører til den forudgående sætning, og som derfor får en unaturligt stærk markering idet der både vil være komma og konjunktional. På den måde kommer ledsætningen til at virke selvstændig – modsat betydningen. Og har man at gøre med den konstruktion man kalder en sætningsknude, får man leddet i en sætningsdel på den anden side af kommaet hvis man sætter startkomma! Med startkomma:

Jørgen tror jeg godt, vi kan regne med.

Her står Jørgen i en sætningsdel hvor han ikke har nogen funktion overhovedet. Til gengæld er han genstandsled i den efterfølgende sætningsdel. Uden startkomma:

Jørgen tror jeg godt vi kan regne med.

Sætningsknuder er stadig forvirrende, men i det mindste står der ikke led gemt på den anden side af et komma længere. Det er dog valgfrit at sætte startkomma i sætningsknuder – også hvis man har valgt startkommaer til – men dem der blot sætter komma mellem hver sætningsdel (de fleste startkommatister), vil komme til at sætte et forvirringskomma her.

Svære sætninger hvis man vælger at sætte startkomma

Et andet problem med startkommaet er at der er mange sætninger man let kan komme i tvivl om. Her er nogle eksempler på sætninger med startkomma der er unaturlige og svære at få korrekte (taget direkte fra Retskrivningsordbogen):

Spis, så længe du er sulten.

Pokkers også, at svalerne flyver så lavt!

Manden, der ville være en østers (filmtitel)

Godt, du kom.

Tag bare et æble, eller hvad du vil have.

De fløj, som om der var optræk til regn.

Vi ved ikke, hvilke af de nye elever der kommer i elevrådet. (mange startkommatister vil her fristes til at sætte komma mellem elever og der)

Den, der sover, synder ikke. (her skal der være komma foran der i modsætning til sætningen før)

Bøgerne blev nedsat, en måned efter at vi havde betalt fuld pris for dem (her ville mange sætte kommaet mellem efter og at)

Han græder, næsten hver gang man kritiserer ham. (igen ville mange sætte kommaet mellem gang og man)

Ville du kunne sætte korrekt komma i alle disse sætninger? Jeg ville selv komme i tvivl om mange sætninger med der. Her er samme sætninger uden startkomma:

Spis så længe du er sulten.

Pokkers også at svalerne flyver så lavt!

Manden der ville være en østers (filmtitel)

Godt du kom.

Tag bare et æble eller hvad du vil have.

De fløj som om der var optræk til regn.

Vi ved ikke hvilke af de nye elever der kommer i elevrådet.

Den der sover, synder ikke.

Bøgerne blev nedsat en måned efter at vi havde betalt fuld pris for dem

Han græder(,) næsten hver gang man kritiserer ham.

I sidste sætning kan eventuelt sættes et komma for tydeliggørelse (så han rent faktisk græder og ikke næsten græder) – det må man altid. Nu har vi altså en masse sætninger med langt færre kommaer – og det er meget lettere at kommatere. Der hvor kommaet har betydning må man nemlig alligevel gerne sætte kommaet for forståelsens skyld – det gælder både med og uden startkomma.

Startkommaet gør dig dum

Startkommaet er et ligegyldighedskomma. Det sættes fordi skribenten tror at man kan undgå at forholde sig til sætningens elementer ved at sætte startkomma. Men det er godt at kunne genkende en sætnings elementer, for på den måde bliver man mere bevidst om hvad man skriver. Når man sætter en masse unødvendige startkommaer, fylder man teksten med unødvendigheder. Efter min mening er et af kendetegnene ved det at tænke klart, at man slanker og skærer unødvendige mellemprocesser fra. Vi har glemt at grammatikken i den klassiske skole faktisk, sammen med logik og retorik, havde et reelt formål: nemlig at give eleven basale erkendelsesmæssige redskaber. Alle tre dele af det klassiske trivium har en funktion her. Det er derfor trist at se med hvilken ligegyldighed grammatikken behandles i dag.

Samme praksis indenfor samme tekst er en dårlig anbefaling

Som Ole Ravnholt pointerer, er de fleste mennesker opdraget med startkomma. Derfor er det svært at gå over til startkomma hvis anbefalingen er at undlade alle startkommaer. For kommer man til at sætte ét enkelt startkomma, er teksten lige pludselig mere forkert end hvis man havde sat alle startkommaer. For at slippe for startkommaerne er man derfor nødt til at tage en kold tyrker, omend det ville have været lettere blot at trappe ned. Den svenske model er derfor bedre: med startkomma giver flest kommaer, uden startkomma giver færrest, god praksis er at sætte færre kommaer.